Ny guide skal sikre dig medarbejderindflydelse ved nybyggeri og ombygning

Fælles | 6. februar 2012
Ingen kommentarer

Der er afsat over en milliard kroner til nybyggeri og ombygning i skoler og på institutioner i Børne- og Ungdomsforvaltningen. En ny guide, der er lavet til jer, der står over for at skulle bygge nyt eller bygge om, beskriver de muligheder, som det lokale arbejdsmiljøudvalg har for at præge nybyggeri og ombygning og ikke mindst et bud på, hvornår og hvordan brugerne skal på banen.

Der er store gevinster ved at tænke arbejdsmiljø med fra starten, når en arbejdsplads skal bygge nyt, bygge om eller indrette lokalerne på ny. Ofte er det brugerne – for eksempel medarbejderne, lederne og det lokale arbejdsmiljøudvalg, der ved, hvordan lokalerne skal fungere i hverdagen, og derfor er det vigtigt at sætte brugernes viden i spil i processen.

Som hjælp til det arbejde har Arbejdsmiljø København udarbejdet guiden ’Deltag i byggeprojekter – hvordan sikrer vi arbejdsmiljø og trivsel fra idé til aflevering af byggeriet?’

Guiden er lavet til jer, der står over for at skulle bygge nyt, bygge om eller indrette jer anderledes og hjælper jer med at skabe overblik over projektet. Det er et overblik, der giver jer et godt grundlag for at få indflydelse på projektet og træffe hensigtsmæssige beslutninger i løbet af processen.

I guiden finder I viden om:

  • Roller og ansvar
    Hvem har hvilke roller, når I skal bygge nyt eller om? Og hvilket ansvar har de forskellige parter? 
  • Faser i et byggeforløb og muligheden for indflydelse
    Vi illustrerer faserne i et byggeprojekt samt hvordan og hvornår det er muligt at få indflydelse på projektet.
  • Beskrivelse af hver enkelt fase og hvordan man kan arbejde med arbejdsmiljøet
    For hver fase i et bygge- og ombygningsprojekt beskriver vi: Hvad der sker i den enkelte fase, og hvad det kan betyde for arbejdsmiljøet. 
  • De nye rammer og nye forandringer
    Arbejdsopgaver, mennesker og organisationer ændrer og udvikler sig hele tiden. Der vil derfor løbende være brug for at tage stilling til, om arbejdspladsens lokaler matcher de eksisterende behov. Afslutningsvist fremhæver vi derfor metoder til, hvordan man sikrer et løbende fokus på arbejdspladsens lokaler og indretning. 
  • Rådgivning fra Arbejdsmiljø København
    Guiden beskriver også, hvordan Arbejdsmiljø København kan bidrage med forskellige former for støtte, uddannelse

Se guiden hos Arbejdsmiljø København

En del af politikken
Det er en del af Københavns Kommunes Personalepolitik, at arbejdsmiljøet skal tænkes med fra starten af et byggeprojekt for at sikre attraktive arbejdspladser. Det er desuden en del af kommunens arbejdsmiljøpolitik, at den lokale arbejdsmiljøorganisation skal inddrages fra planlægningens start for på den måde at skabe det bedst mulige resultat og arbejdsmiljø.

 

Tilføj din kommentar

Din kommentar

Du kan bidrage med kommentarer ved at udfylde nedenstående formular, men du kan også oprette en profil. Det tager kun et øjeblik, og giver dig mulighed for at deltage i debatten uden at skulle indtaste dine oplysninger hver gang.

Angiv venligst dit fagområde. Feltets indhold er synligt på hjemmesiden.