Undervisningsdifferentiering og turboforløb på vej til udvalgte skoler

Skole | 30. januar 2012
Ingen kommentarer

Politikerne på Københavns Rådhus har nu sat navne på de 27 skoler, der som de første skal deltage i kompetenceforløb, som skal tilbyde byens lærere nye redskaber til undervisningsdifferentiering. Politikerne satte samtidig navne på de skoler, der skal deltage i nye turboforløb.

27 skoler skal til næste skoleår deltage i et såkaldt fagdidaktisk kompetenceforløb, hvor lærernes forståelse af begrebet undervisningsdifferentiering skal styrkes, og hvor lærerne skal tilbydes redskaber til i stigende grad at arbejde med undervisningsdifferentiering. Det har politikerne i Børne- og Ungdomsudvalget besluttet på deres udvalgsmøde den 23. januar.

De 27 skoler er Hillerødgades Skole, Rådmandsgade Skole, Tingbjerg Skole, Bavnehøj Skole, Blågård Skole, Grøndalsvængets Skole, Guldberg Skole, Nørrebro Park Skole, Tagensbo Skole, Klostervængets Skole, Kildevældsskolen, Oehlenschlægergades Skole, Valby Skole, Ellebjerg Skole, Heibergskolen, Rødkilde Skole, Gerbrandskolen, Dyvekeskolen, Husum Skole, Hyltebjerg Skole, Kirsebærhavens Skole, Højdevangens Skole, Lykkebo Skole, Nyboder Skole, Strandvejskolen, Sønderbro Skole og Vibenhus Skole.

Yderligere 23 skoler skal deltage i et lignende forløb i skoleåret 2013/2014.

Turboforløb
Politikerne har desuden sat navne på de skoler, der skal deltage i turboforløb i skoleåret 2012/2013. Turboforløbene målrettes henholdsvis de elever, der har brug for ekstra støtte, og de elever, der har brug for ekstra udfordringer i 6.-9. klasse med afsæt i fagene dansk/læsning, matematik og naturfag. Forløbene skal sikre eleverne et højt niveau af fordybelse og mulighed for fleksibel undervisning.

Følgende skoler skal deltage: Grøndalsvængets Skole, Tingbjerg Heldagsskole, Blågård Skole, Bavnehøj Skole, Hillerødgades Heldagsskole, Tagensbo Skole, Nørrebro Park Skole, Ellebjerg Skole, Kirkebjerg Skole, Højdevangens Skole, Frederiksgård Skole, Peder Lykke Skolen, Hanssted Skole, Sønderbro Skole og Den Classenske Legatskole.

Læs mere i beslutningsreferatet fra Børne- og Ungdomsudvalgets møde den 25. januar 2012

En del af Faglighedspakken
Både de fagdidaktiske kompetenceudviklingsforløb og turboforløbene er en del af den politisk besluttede 'faglighedspakke', som politikerne på Københavns Rådhus vedtog med Budget 2012.

Med pakken skal fagligheden i de københavnske folkeskoler styrkes ved at støtte skolerne i at udvikle deres undervisning, så de bedre kan tilgodese elevernes forskelligheder og dermed opnå gode faglige resultater for alle elever.

Faglighedspakken indeholder følgende initiativer:

  • Sommeruniversitet
  • Turboforløb på 15 skoler i skoleåret 2012/2013 i dansk/læsning, matematik og naturfag
  • Fagdidaktisk kompetenceudvikling på 25 skoler i 2012/2013, hvor den enkelte lærers planlægning og evne til i situationen at gribe de muligheder, der er for at udnytte den enkelte elevs potentialer, styrkes gennem aktionslæring (de efterfølgende to år følger de øvrige skoler med)
  • Oprettelse af lokale profilskoler (Dyvekeskolen, Blågård Skole, Ellebjerg Skole, Bavnehøj Skole, Ørestad Skole og Skolen i Sydhavnen)
  • En ny forskningsbaseret profilskole (Katrinedal Skole)
  • En forbedret IT-infrastruktur på skolerne med udvidet trådløs dækning
  • Interaktive tavler til alle klasse og faglokaler

 

Tilføj din kommentar

Din kommentar

Du kan bidrage med kommentarer ved at udfylde nedenstående formular, men du kan også oprette en profil. Det tager kun et øjeblik, og giver dig mulighed for at deltage i debatten uden at skulle indtaste dine oplysninger hver gang.

Angiv venligst dit fagområde. Feltets indhold er synligt på hjemmesiden.